Om Bjørnstrup partners

Ydelser

Artikler og nyheder

Nyhedsbreve

Artikler og bøger

Kontakt

Kan erfaringer bruges når virksomheden går nye veje?

Forandringer har det med at blive modtaget med en vis distance og ofte er det svært at få medarbejdere og ledere med på nye ideer. Vi omtaler det som ”modstand mod forandringer”. Derved har vi også lagt op til at der er modstandere og at der i forandringen nødvendigvis må være en konflikt og opgør med dem der ikke ser ”lyset”.

Forestil dig at du står overfor en kritisk operation. Du får valget mellem at blive behandlet af en erfaren eller en uerfaren læge. Den umiddelbare indskydelse for de fleste af os vil være at vælge den erfarne.
Vi formoder, at erfaringerne er kommet gennem mange succesfulde operationer og vi er trygge ved at vide, at vi siger ja til noget, andre har gennemgået før os.

Men hvad nu hvis den uerfarne læge har opfundet en ny banebrydende behandling der kan minimere generne ved operationen? Fra at være sengeliggende en uge kan du behandles ambulant. Hendes manglende erfaringer skyldes ikke manglende evner men udelukkende det faktum, at hun ikke har opereret nok patienter til at kalde sig erfaren.

Det er et svært valg og helst ville man ønske sig både nytænkning og erfaring.

Desværre rummer denne kombination, nærmest som ved en naturlov, en konflikt. At påstå at ”jorden er rund”, ”mennesket stammer fra aberne” og ”ozonlaget er ved at forsvinde”, er ikke sket uden kamp mellem ”nytænkerne” og dem der mente, at de havde erfaringen til at vide bedre.

At få gode ideer i en virksomhed kan være ensbetydende med at man må se sig om efter en anden virksomhed eller i sidste konsekvens starte sin egen for at komme igennem med sine ideer. Hvad fik for eksempel Bill Gates til at starte Microsoft?

Det at have erfaring rummer mere end blot det at have tilegnet sig viden. Vores erfaringer er også et udtryk for vores identitet, at være noget, og vores selvværd, at være god til noget. Derfor bliver nytænkning der opfattes som et angreb på vores erfaringer nemt til et personligt angreb. ”hvis nogen påstår at jeg kan gøre tingene bedre, er det fordi jeg ikke gør det godt nok, gør jeg det ikke godt nok er det fordi jeg ikke er god nok”

Endelig har erfaringer det med at blive til indgroede vaner eller ”sådan plejer vi at gøre”. Selvom de fleste af os kender de simple råd om kost og motion, og selvom vi måske anerkender vi at bare at gøre et beskedent bidrag i det daglige, kan øge vores velvære, så vælger vi forsat at tage elevatoren frem for trappen og sovsen smager da lidt bedre, når vi bruger fløde.

At argumentere for at erfaringer skaber træghed ved nytænkning medfører ikke den logiske konsekvens at forkaste erfaring. Rent filosofisk bygger al nytænkning på erfaring. Spørgsmålet er snarere ”hvordan kombinerer vi nytænkning med erfaring?”.

Udgangspunktet må være, at anerkende behovet for begge dele; men samtidig også acceptere, at vores roller og adfærd er forskellige afhængig af om vi skal skabe forandring eller sikre stabilitet.

De 2 grundlæggende spørgsmål der vil udspringe fra erfaringer er:

Vi kan ikke forvente at folk med stor erfaring indenfor et område, på eget initiativ gør op med egne erfaringer og radikalt ændrer deres adfærd; men det at de stiller spørgsmål gør dem jo ikke til modstandere.

Hvis vi i stedet så på dem som garanter for det stabile og anerkender at enhver forandringsproces må blive stærkere af ”konstruktive udfordringer”, kan garanternes rolle være at stille de rigtige spørgsmål til processen og være en slags officielle testpersoner. Får garanterne svar og muligvis også indflydelse gennem deres spørgsmål, vil de måske kunne forstå og se meningen i forandringerne og derved kunne acceptere fremtidige konsekvenser.

For mange spørgsmål, vil måske hurtigt sætte grå hår i hoved på dem der står for forandringer, og frem for at opfatte spørgsmålene som en hjælp, bliver det en byrde der hæmmer nytænkning. Har vi gode ideer skal vi have mulighed for at udvikle og forme dem så vi mentalt er klar til de ”konstruktive udfordringer”. Derfor er det vigtigt at på forhånd opstille fælles spilleregler for hvordan den gode erfaring inddrages til at skabe forandringer.